FREMTIDENS PARTERAPI
PROAKTIV PARTERAPI
Eksklusive parterapi-forløb designet til ambitiøse par, der vil opgradere deres relationelle fundament.
Vi transformerer jeres partnerskab fra funktionel drift til jeres stærkeste fælles aktiv.
Vi har det jo egentlig meget godt -
så giver det mening for os?
Præcis derfor giver det mening. Lad mig lige trække min indre CBS'er frem og forklare det på en anden måde: Lige nu har I momentum, og jeres parforhold har positiv likviditet på kontoen for overskud og connection. Ligesom med en strategisk aktieinvestering kan I kapitalisere på dette overskud og optimere jeres “relationelle portefølje”. Ved at allokere tid og energi bevidst får I maksimal ROI på jeres forhold – både nu og på længere sigt.
Proaktiv Parterapi er som en langsigtet aktie med løbende udbytte: I får konkrete værktøjer til at styrke kommunikation, forstå jeres triggere og udvide jeres følelsesmæssige kapital. Det er ikke en kriseløsning – det er en strategisk investering i det, der allerede fungerer, med fokus på at maksimere værdien og minimere risikoen for fremtidige tab.
Kort sagt: I investerer i jeres relation, mens I har overskud, så I står stærkt
– også når livet bliver uforudsigeligt.
❞
Proaktiv Parterapi er ikke et nødråb. Det er et statement.
Et statement om at tage sig selv og hinanden seriøst.
Josefine List Jakobsen
Er det ikke lidt... overdrevet?
Jo.
Hvis ønsket blot er at klare sig igennem hverdagen med alt hvad livet nu end byder jer.
Men hvis i er ambitiøse med jeres liv - hvorfor så ikke også være ambitiøse med jeres parforhold?
Så svaret afhænger af jeres standard.
Nogle ønsker et forhold, der fungerer.
Andre ønsker et forhold, der føles levende. Udviklende. Meningsfuldt.
Proaktiv parterapi er for de sidste:
For de par, der nægter at nøjes med leverpostej, hamsterhjul og middelmådighed
- men som er klar til at sætte alle sejl ind på et liv fyldt med passion, glæde, mening og alt det gode et parforhold kan facilitere.
Proaktiv parterapi bygger bro mellem jeres standarder og jeres adfærd i realtid.
Proaktiv Parterapi er ikke for alle.
Det er for jer, der har høje standarder for jeres (kærligheds)liv.
Når I vælger at arbejde med mig, går vi all in. Sammen. Jeg engagerer mig fuldt i jer og jeres parforhold – med skarphed, ærlighed og en kompromisløs dedikation til jeres højeste potentiale som par. Til gengæld forventer jeg, at I møder op på samme måde. Jeg arbejder med et begrænset antal par ad gangen, netop fordi det her kræver nærvær, fokus og en reel investering – fra os alle. Hvis I kan mærke, at det her er jer, er vi et stærkt match og jeg vil glæde mig til at arbejde med jer.
I prioriterer jeres forhold i praksis. I afsætter tid, energi og opmærksomhed til vores sessions – også når hverdagen er travl – fordi I ved, at det, der betyder noget, kræver vedvarende investering
I har høje standarder for jer selv, hinanden og jeres kærlighedsliv. I ønsker ikke bare, at det fungerer – I vil skabe et forhold, der føles robust, levende og intet mindre end ekstraordinært over tid.
I er villige til at se på jer selv og hinanden med nye øjne. I tager ansvar for jeres mønstre og er åbne for at arbejde med det, der står i vejen for den relation, I ønsker at skabe. I er sultne efter at mestre nye relations-redskaber.
Er det ikke en falliterklæring at gå i parterapi?
For nogle måske. Måske for dem, der håber, at problemer blot forsvinder af sig selv. Måske for dem, der tror, at 'livet' ikke rammer dem. For andre er det blevet en selvfølge og en naturlig måde at tage lederskab på.
For det er efterhånden et outdatet perspektiv, at det kræver krise at tage vare på sig selv og det der er allervigtigst. Vi har vidst i mange år, at det er essentielt at tage vare på vores sundhed - fx ved jævnligt at dyrke motion. Men vi er så småt også ved at tage vores mentale sundhed lige så vigtigt - og her er proaktiv parterapi et genialt redskab til jer, der lever i et parforhold og ønsker at blive ved med det.
Proaktiv Parterapi er ikke en redningsaktion, men en opgradering.
I min praksis kommer moderne, ambitiøse og bevidste par, der aktivt har valgt at gå i parterapi ligesom de går i fitness, til tandlægen osv. For moderne par er det et aktivt valg om at tage relationen lige så seriøst som karriere, sundhed og personlig udvikling. Det er cool at tage ansvar for sit liv, være bevidst om at være skaberen af sit eget (sam)liv og aktivt udvikle sig selv og relationen.
❞
Det handler ikke kun om at ville mere end andre.
Det handler om ikke at nøjes med mindre, end man ved er muligt.
Josefine List Jakobsen
Hvad sker der, hvis vi vælger ikke
at investere i parterapi?
Måske ingenting. Måske alting.
For de fleste forhold bryder ikke sammen fra den ene dag til den anden. De glider. Langsomt. Uden at man helt opdager det. Samtalerne bliver kortere. Nærværet mindre. Tiltrækningen mere sporadisk. Og pludselig er det, der engang føltes let og levende, blevet noget, der kræver mere energi, end det giver.
Virkeligheden er, at omtrent halvdelen af alle par går fra hinanden. Ikke fordi de ikke elskede hinanden – men fordi de aldrig lærte, hvordan de skulle passe på det, de havde.
Det er her, I har et valg. I kan håbe, at det går. Eller I kan tage lederskab og skabe et fundament, der holder – også når livet presser. Tænk på det som en investering. Ikke i at “fikse problemer”, men i at styrke det, der allerede er godt – før det begynder at smuldre.
Og i modsætning til de fleste investeringer, giver det her afkast hver eneste dag:
I jeres samtaler. I jeres forbindelse. I jeres måde at være sammen på.
Det starter med jer. Og det valg, I træffer nu.
→ Tag det første skridt nu Vi gør alle det bedste, vi kan,
med de ressourcer, vi har til rådighed..
..Men for ambitiøse par er det sjældent nok. Et ekstraordinært partnerskab kræver nemlig ressourcer, som de færreste af os er blevet undervist i at opbygge.
Uden de rette værktøjer ender selv de stærkeste par i en reaktiv drift, hvor hverdagens logistik og brandslukning dræner det overskud, der skulle have skabt vækst. Hvor det reaktive parforhold ofte kører på kortsigtet brandslukning, har det proaktive par installeret de nødvendige systemer og kompetencer, der flytter dem fra drift til design.
✗
Det reaktive par
kortsigtet brandslukning
✗ Visioner & Værdier: I lever efter en kalender, der er styret af logistik og tilfældigheder. I har retningen i jeres karriere, men privat driver i med strømmen og glemmer at sætte kursen for sammen for jeres ønskede fremtid.
✗ Styrker & Skyggesider: I bruger jeres forskelligheder som ammunition i et ubevidst regnskab. Fordi I ikke ejer jeres egne skyggesider, projicerer I dem over på hinanden. I ender i drænende magtkampe, hvor I forsøger at rette på hinanden for at skabe tryghed, men i virkeligheden kvæler I hinandens potentiale. I dømmer de træk hos den anden, som I ikke selv har taget ejerskab over, og det fastlåser jer i en udmattende krig om, hvem der har "ret".
✗ Triggere & Tilknytning: I navigerer i blinde uden et sprog for jeres nervesystem. Når presset stiger, rammer I uforvarende hinandens blinde vinkler, hvilket udløser instinktive overlevelsesstrategier: Den ene trækker sig og bliver tavs, mens den anden jagter kontakt gennem kritik eller krav. I bruger unødig meget energi på at dechifrere hinandens mønstre fremfor at løse selve problemet. Det skaber en ineffektiv "nedetid" og en underliggende utryghed, hvor I konstant scanner for fare i stedet for at hvile i tillid.
✗ Kommunikation & Konflikt: Kommunikation er reaktiv og præget af antagelser. I taler ofte forbi hinanden, og konflikter bliver sjældent lukket helt – de bliver bare lagt i "backloggen", hvor de samler renter i form af nag. Det tager tid at lande efter et skænderi, og de emotionelle tømmermænd stjæler jeres fokus i dagevis
✗ Kærlighed & Kontakt: I en travl hverdag bliver kontakten mellem jer nedprioriteret over arbejde, træning og det sociale liv. I ønsker god kontakt, men finder det svært at forstå den andens behov. I har måske forskellige kærlighedssprog og rammer ofte forbi hinandens ønsker. Ved tab af kontakt oplever i udfordringer med at genetablere kontakten mellem jer igen.
✗ Intimitet & Integration: I ønsker at være tætte med hinanden, men der kan mangle tid, overskud og lyst i en travl hverdag. I er endt i en effektivitets-fælde, hvor de praktiske roller dominerer. I bliver i den trygge komfortzone, hvor lysten er afhængig af ydre faktorer fremfor bevidst lederskab. Det erotiske jeg bliver sat på pause til fordel for effektiviteten, hvilket betyder, at I ikke oplever den samme eksplosive udvikling og polaritet her, som I gør på jeres øvrige succesparametre.
✓
Det proaktive par
langsigtet investering
Parterapeut + CBS'er = Kærlighedskonsulent?
Jeg er nok det, man kunne kalde en kærlighedskonsulent. En utraditionel kombination af parterapeut/coach/sexolog og CBS'er med et ben i hver lejr.
De sidste otte år har jeg arbejdet professionelt med mennesker i udvikling gennem sessioner, coaching, undervisning, workshops og facilitering af dybe personlige og relationelle processer. Samtidig har jeg erfaring fra erhvervslivet inden for HR, forandringsledelse, projektledelse, lederudvikling og teamcoaching.
Jeg befinder mig naturligt i krydsfeltet mellem relationer og ambitioner. Min tilgang til parterapi er derfor både menneskelig og analytisk. Jeg er optaget af de dybe følelsesmæssige dynamikker mellem mennesker — men også af hvordan vi skaber relationer der kan fungere i virkelighedens liv med travlhed, drømme og høje ambitioner.
Med Proaktiv Parterapi samler jeg det hele i én tilgang til moderne kærlighed. Skabt til mennesker der investerer i deres relation med samme bevidsthed og intention som de investerer i resten af deres liv.
Læs mere om mig og proaktiv parterapi her
❞
Et succesfuldt parforhold er ikke et resultat af held.
Det er et resultat af personligt- og relationelt lederskab.
Josefine List Jakobsen
Er I også mest til 5-stjernede hoteller?
Så ved I, hvad der kendetegner en oplevelse i særklasse. Ikke bare kvalitet – men en standard.
Detaljer, der er gennemtænkt. Opmærksomhed, før behovet opstår.
En følelse af, at nogen tager hånd om jer – hele vejen.
Jeg har selv arbejdet på danmarks mest luksuriøse hotel, hvor en 5-stjernet oplevelse ikke bare er en ambition, men et krav. Den samme kompromisløse tilgang tager jeg med ind i jeres parforhold gennem proaktiv parterapi.
For udvikling sker ikke kun i planlagte sessioner. Den opstår i øjeblikket – når noget er på spil.
For det bevidste par er udvikling ikke noget, der er begrænset til en fastsat time hver anden uge.
Det er et dagligt commitment til det, der betyder allermest.
Som signatur-klienter får I direkte, prioriteret adgang til min sparring – præcis når det gælder. Det er en concierge service til jeres parforhold. En 5-stjernet standard for jeres relation. Her får I præcise greb, skarp refleksion og psykologisk dybde – så I kan handle rigtigt, mens det stadig betyder noget.
Det er trygheden i at vide, at I aldrig skal parkere jeres udvikling, men kan accelerere den i det øjeblik, muligheden byder sig for jer.
Kontakt mig ↓Èn investering. Livslangt afkast.
At investere i sit parforhold er for mange en ny prioritet, men intet giver større afkast end at styrke det fundament, alt andet i livet bygger på.
Forskning viser, at kvaliteten af vores relationer er den største enkeltstående faktor for vores mentale sundhed, livstilfredshed og oplevelsen af at leve et meningsfuldt liv. Parforholdet er et af de tætteste relationer vi har i livet, og derfor bør vi proaktivt passe på det, ære det og nære det hele livet igennem.
Hvad hvis min partner ikke er klar til at gå med i parterapi?
Så er I som de fleste par. Oftest er den ene klar til parterapi før den anden, og det kan der være flere årsager til. Statistisk set er I næsten altid to forskellige steder. Det er ikke en stopklods – det er blot et vilkår. Du har tre håndtag, du kan skrue på:
1) Radikal ærlighed: Tag en dybere snak med din partner om situationen: Hvad vil det betyde for dig at gå i parterapi? Spørg nysgerrigt ind til din partners tanker og følelser og prøv med: "Hvad skulle der til for at du havde lyst til at tage denne rejse med mig?". Søg efter den lille villighed hos din partner. Er der bare 1% nysgerrighed til stede?
2) Personligt lederskab: Tag det første skridt og start alene i parterapi. Du er 50% af parforholdet og det er super gavnligt at starte selvudviklingen. Når du optimerer din halvdel af relationen, ændrer du hele dynamikken. Det er den hurtigste vej til at vække din partners interesse. Vi er alle på en rejse, og det er ofte at vi ikke er præcis samme sted på samme tidspunkt. Hvis din partner tøver, så husk, at vi ikke kan kontrollere hinanden – men vi kan inspirere hinanden gennem vores handlinger.
3) Gratis vibe-check: Du kan også tilbyde din partner at tage en uforpligtende og gratis snak med mig. Det er ikke min opgave at overtale din partner til parterapi, men jeg vil meget gerne afklare eventuelle spørgsmål og indvendinger samt inspirere til handling.
Du er altid velkommen til at række ud, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker en gratis afklarende samtale.
Husk at tjekke dit spam-filter for svar.